Lystskov Camping

Lystskov Camping, Korsør ligger et par km fra Korsør og lige op til skoven der fører ned til vandet. En lille plads til 83 vogne, arealet er let skrånende. Der er tale om en ganske hyggelig plads med en helt nyrenoveret servicebygning indeholdende toiletter med et baderum, 2 familierum og køkken. Ved informationen findes kiosk og TV-stue. Internet forefindes. Pladsen er det ideelle udgangspunkt for oplevelser i naturen. Skoven byder på rådyr, egern og et varieret fugleliv. Der er udmærkede stisystemer i oldtidsmindernes skov, som fører forbi små søer og gravhøje til en dejlig badestrand. Fra stranden kan man se Storebæltsbroen. Der arrangeres fugleture i skoven og der er Blå Flag arrangementer ved stranden i løbet af sommeren. På pladsen findes en international minigolfbane samt en bowlingbane og midt på pladsen ligger der en dejlig legeplads for de mindste. Som det sidste er der hoppepude til de unge på pladsen. Der afvikles aktiviteter på pladsen i løbet af sæsonen. Der udlejes cykler til campister, hvis man ønsker at komme rundt i den dejlige natur omkring Campingpladsen. Værtsparret er meget venlige og hjælpsomme.

Lystskov Camping ,  Korsør Lystskov 2, 4220 Korsør Denmark

Koordinater:   N55 19.249 - E11 11.110

Telefon: +45 58371020    Campingpladsens webside:  Click her

Pladsen sidst besøgt den: 2005-09-11

Hold musen over billede for at få et større billede